Forspiring, fordyrkning, forkultivering eller forsåning – uanset hvad du kalder det, kan vi med stor sandsynlighed blive enige om, at det er en fantastisk følelse, når de første små,
spæde planter spirer frem!
Egentlig er det ikke sværere end at stoppe et frø ned i jorden. Man kan dog forenkle dyrkningen og også opnå et bedre resultat, ved brug af små hjælpemidler, som gør en stor forskel.
Et minidrivhus eller en priklebakke gør det nemt at skabe optimale forudsætninger for frøene, og samtidig kan du få plads til mange planter på et lille areal.
For dig der ønsker en tidlig høst, kan du starte med forspiring allerede i det tidlige forår. Her kan vækstbelysning dog være en forudsætning. Det samme gælder, hvis man ønsker at dyrke indendørs i efteråret og over vinteren.
Det grundlæggende tip, når det drejer sig om forspiring er: Du skal ikke have for travlt! Sås frøene for tidligt, kommer de til at blive lange og spinkle på grund af lysmangel, og derefter får de store problemer med at komme i gang, når de til sidst er blevet plantet ud. Læs på posen, og så frøene en gang i slutningen af den anbefalede tidsperiode, hvis du bor mod nord. Bor du længere syd ud, kan det betale sig at så frøene tidligere, men aldrig inden den anbefalede tidsperiode.
Du skal forspire, hvis du gerne vil have tidligere blomstring eller grøntsagshøst. Med nogle planter, som ikke er naturlige i vores klima, er det nødvendigt: fx artiskok og chili. De skal sås tidligt på året, hvis de skal nå at give et udbytte, inden det igen bliver koldt. Også sommerblomster som fx pelargonie, petunia og heliotrop skal forspires, hvis du skal se dem blomstre om sommeren. Husk at følge anvisningerne på frøposen.
Tomater, peberfrugt og chili er gode at bredså sparsomt i en såkasse, fuld af fin såjord, inden de sættes over i en større potte med gødet jord. Da disse grøntsager har brug for varme for at gro, er det en god idé at anvende en varmemåtte. Når frøene er spiret, flyttes de over til et køligt og lyst sted, gerne med ekstra belysning.
Ekstra små frø, f.eks. timian, oregano, lavendel og isop, plejer du at forspire i små urtepotter. Så kan du dele planterne, når de er vokset op, men du har alligevel større kontrol over, hvor frøene havner, end hvis du havde bredsået dem i en kasse. Fyld urtepotterne med fin såjord, og strø gerne lidt vermiculite over efter såning. Vermiculite gør nemlig jorden varm og fugtighedsbevarende. Du plejer at placere urtepotterne i små minidrivhuse med låg, eftersom dette gør det nemmere at holde såningen fugtig. Vær bare omhyggelig med ventilationen for at forhindre skimmelangreb, og løft låget helt af, når frøene har spiret.
Agurk, artiskok, melon, zucchini og græskar har lidt mere ømtålige rødder, og de er dermed lidt følsomme for at pottes om. Fyld en lidt større urtepotte med gødet jord til 2/3 og resten med såjord. På den måde kan planterne være en længere tid i urtepotten, inden du skal ompotte dem, og de når at få et større rodsystem, før tiden er inde til at flytte dem ud, eller ind, i drivhuset.
Ærter og bønner har også sarte rødder, men de trives allerbedst, når de forspires i f.eks. Rootrainers® fyldt med fin såjord. Især ærter vil desuden gerne have dybe urtepotter, og i det tilfælde er Rootrainers® perfekt. Og det er jo heller ikke så tosset, at Rootrainers® kræver betydeligt mindre plads end de større urtepotter… når vindueskarmene begynder at blive overfyldt med urtepotter!
Krydderurter, der skal vokse sammen i en urtepotte, f.eks. basilikum, kan udmærket forspires i tørvebriketter. Når planterne bliver så store, at rødderne begynder at vise sig, er tiden inde til at potte dem om til en større urtepotte med gødet jord. Dette er nemt gjort – bare løft op og plant hele briketten om, alene eller sammen med flere.
Husk desuden
