Fremragende

4.6/5

Kundeklub

Blomsterløg

Stort udvalg af blomsterløg

Blomsterløg er den bedste og nemmeste måde at skabe blomstring i haven, i det tidligere forår.

Ikke nok med at blomsterløgene er en fryd for øjet, så er blomsterløg en fantastisk fødekilde til insekterne og er derfor god for biodiversiteten.

Blomsterløg er ikke bare blomsterløg – her gælder kvalitet fremfor kvantitet. Når du køber blomsterløg i Faster’s Have, har vi udvalgt et sortiment af blomsterløg fra leverandører, som vægter størrelse og spireevne på løget højt.

Du finder selvfølgelig altid klassikere som,

  • Vintergækker Galanthus nivalis
  • Eranthis Eranthis hyemalis
  • Dorthealilje Leucojum vernum
  • Vibeæg Fritillaria meleagris
  • Krokus Crocus
  • Prydløg Allium hollandicum
  • Påskeliljer Narcisser
  • Samt masser af Tulipaner Tulipa

Få din blomsterløg til at stortrives

Blomsterløg kan plantes fra det tidlige efterår og helt ind til frosten sætter ind. Sommerblomstrende løg og knolde sættes optimalt set i foråret, når frosten er væk.

Placér dine blomsterløg i let skygge med lidt sol - det foretrækker de fleste blomsterløg. Placeres blomsterløgene i fuld sol, forkorter du blomstringsperioden.

Læg blomsterløgene i let og næringsris jord, så de ikke står i vand hele vinteren og rådner. Grav et hul, som er 3 gange så dyb, som løgets størrelse.

Planlægning og valg af blomsterløg

Når du planlægger, hvilke blomsterløg du vil sætte, kan du vælge at skabe en kort, men intens blomstringsperiode med mange blomsterløg af den samme art, eller en blomstringsperiode, der varer fra forår til vinter med mange forskellige arter af blomsterløg og -knolde. Med en del viden og erfaring kan det sågar lykkes at kombinere ovenstående.

Løglasagne

Blomsterløg er ideelle i krukker. Ofte planter man blot en slags løg i én krukke, men med en løglasagne kombinerer du flere blomsterløg i samme krukke. Løglasagne er for dig, som gerne vil opnå en lang blomstringsperiode på lidt plads.

Mellem hvert lag af blomsterløg, skal der være ca. 5 cm. Husk at brug næringsrig og let jord samt en krukke med drøn.

En generel fingerregel vil være at placere de største blomsterløg nederst.

Nederste lag:
I det nederste lag placerer du blomsterløg så som storblomstrede narcisser, prydløg, tulipaner samt store fritillaria.

Midterste lag:
5 cm længere oppe lægger du blomsterløg som narcisser (de ikke storblomstrede) og narcisser. 5 cm længere oppe er det blevet tid til balkananemoner, vintergækker, scilla, perlehyacinter, porcelænshyacint og vibeæg.

Øverste lag:
Til allersidst kan du toppe blomsterkrukken med smukke stedmoderblomster eller hornvioler. På den måde vil du opnå blomstring i din krukke fra efteråret og helt hen i juni, hvis du er heldig.

God fornøjelse!

Skal du bruge en hjælpende hånd?