I Faster’s Have, arbejder vi med optimering af alle virksomheden aspekter med henblik på at skabe merværdi for vores trofaste kunder, men også for vores lokalsamfund og flere til. Alt dette gøres med fokus på at verne om naturen – som jo mere end noget andet er vores store omdrejningspunkt.
De seneste år, har vi derfor aktivt arbejdet med en CSR-politik, som netop understøtter dette.
Som en del af vores DNA, hjælper vi gerne hvor vi kan. Vi støtter udvalgte formål, som vi mener passer ind i vores profil som virksomhed. Som lokal virksomhed, støtter vi udelukkende lokale projekter.
– Lokale humanitære projekter
– Grønne lokale projekter
I samarbejde med foreninger, donerer vi årligt gaver og kontantbeløb for at hjælpe udsatte familier og enlige - lokalt.
I 2023 og 2024 har vi testet brugen af organisk gødning i vores eget brug, til vedligeholdelse af planter. Vi fortsætter arbejdet med brug af organisk gødning i fremtiden.
Til ukrudtsbekæmpelse og ved større angreb af skadedyr, vil vi gøre brug af organiske sprøjtemidler, f.eks. ukrudtsfri fra Ecostyle eller insektfri fra Ecostyle.
I samarbejde med Borregaard bioplant, vil vi forebygge og bekæmpe utøj med nyttedyr, som regelmæssigt sættes ud i havecenteret (ude -og inde).
Vi udvælger samarbejdspartnere som har en grøn profil, og som forstår vores udvikling. Bl.a. planteproducenter, som bruger biologiskbekæmpelse og jordproducenter, som arbejder med at mindske brugen af spagnum.
Siden 2019 har vi intensiveret vores mål om at blive 100% fri for mineralsk gødning og kemiske sprøjtemidler. Anno 2024 er vi stolte over at der i vores produktsortiment kun findes 4 ikke organiske gødning og/eller sprøjtemidler. Vi arbejder med videreformidling af organiske produkter og opfordrer konsumenten til at tage det ”grønne” valg. Derudover har vi fokus på at minimere ikke genanvendte plastprodukter.