Mange stueplanter gør mere end blot at pynte. Flere af dem kan faktisk være med til at rense luften, skabe et bedre indeklima og give hjemmet en friskere fornemmelse i hverdagen..
Naturligt voksende planter har evnen til at optage skadelige stoffer, øge luftfugtigheden og frigive ilt, og nogle arter er særligt gode til netop det. De kræver ikke meget plads, og mange af dem er samtidig nemme at passe, selv hvis du ikke har de grønneste fingre.
Her får du vores favoritter – 10 stueplanter, der ikke kun er dekorative, men som også bidrager til et renere og sundere indeklima i dit hjem.
Fredsliljen er en af de mest kendte luftrensende planter. Den fjerner flere almindelige luftpartikler og skaber samtidig en behagelig luftfugtighed.
Pasning: Trives i halvskygge og let fugtig jord. Den falder lidt sammen, når den mangler vand – og rejser sig igen kort efter.
Fiskebensplanten er kendt for sine smukke, mønstrede blade, der næsten ser håndmalede ud. Ud over at pynte i hjemmet er den også god til at øge luftfugtigheden og forbedre luftkvaliteten.
Pasning: Trives i halvskygge og kræver en jævnt fugtig jord. Hold den væk fra direkte sol, som kan blege bladene. En perfekt plante til stuer og soveværelser.
Væddeløberen er en af de mest taknemmelige luftrensende planter, du kan have. Den filtrerer effektivt luften og er samtidig utrolig nem at få til at gro. Planten sætter mange udløbere og får med tiden en overhængende vækst.
Pasning: Trives i både lys og halvskygge. Vandes moderat.
Sansevieria er robust, dekorativ og en af de planter, der er særligt gode til at rense luften, også selvom den ikke er frodig i sit udtryk.
Pasning: Trives i både sol og skygge. Vand sjældent og lad jorden tørre helt ud.
Aloe Vera er ikke kun en nem stueplante – den hjælper også med at rense luften. En perfekt plante til solrige vindueskarme.
Pasning: Vand sparsomme mængder hver 2.–3. uge. Kræver masser af lys og veldrænet jord, f.eks. kaktusjord eller jord iblandet perlite.
Monstera er både smuk og effektiv, når det komme til at rense luften. Med sine store blade giver den rummet et frodigt og levende udtryk.
Pasning: Trives i lys og vandes og vandes moderat.
Arecapalmen filtrerer effektivt luften og tilfører samtidig fugt – helt naturligt. Den er oplagt til stuer og kontorer.
Pasning: Skal have masser af lys og let fugtig jord.
Guldranken er en klassiker blandt luftrensende planter. Den er utrolig nem at få succes med og vokser hurtigt. Planten får en klatrende vækst og fungere godt i ampel, som hængeplante.
Pasning: Trives bed med indirekte lys eller i let skygge. Vandes moderat.
Alocasia findes i et væld af udformninger. Fælles for dem er, at de alle har markante blade, som alle hver især udmærker sig dekorativt. Den er også kendt for at kunne øge luftfugtigheden og bidrage til en renere luft i hjemmet.
Pasning: Trives i lys uden direkte sol. Kræver en jævnt fugtig jord og en lun placering.
Zamioculcas er næsten umulig at slå ihjel. De glansfulde, dybgrønne blade bliver hurtigt tætte og giver planten et frodigt look året rundt. Den er ideel til dig, der ønsker en robust plante, der klarer sig fint med lidt lys og meget lidt vand.
Pasning: Lad jorden tørre helt ud mellem vandinger. Zamioculcas vokser i både sol og skygge og kræver minimal pleje.