Fremragende

4.6/5

Kundeklub

Havetips i Marts

Prydhaven

De fleste stauder vokser fra centrum ud og med tiden kan mange staude blive mere eller mindre døde i midten. Her i Marts kan du vælge at grave dem op og dele dem. På den måde forynger vi stauderne og sikre smukke planter.

Planten skal dog gerne være et par år gammel så den har noget størrelse inden du begynder at dele. Husk at være opmærksom på at vande efter deling og resten af sæsonen, da du har skåret dens rodnet over.

Hvis det ikke er blevet gjort endnu, så er det også et rigtigt godt tidspunkt at rense op i staudebedet. Du klipper alle stauder ned og fjerner visne blade og blomsterstande fra sidste år.

Stedsegrønne stauder, såsom Helleborus og Heuchera kan man med fordel fjerne gamle og ødelagte blade på, men ellers lade resten være.

Prydgræsser skal også klippes ned til omkring 5 cm.

Pil, rød- og gulgrenet kornel kan skæres hårdt tilbage for at få en tæt krone eller hvis de er blevet for voldsomme. I samme omgang sikre du den kraftige grenfarve på kornellerne, ved en tilbage beskæring, da det er de nye skud som har den mest intensive farve.

Begge planter vokser ret kraftigt når de har fået fat og har det godt, så det er ikke noget de tager skade af.

Foråret og efteråret er de bedste tidspunkter at plante hæk på. Hækplanter sælges nemlig ofte som barrodsplanter, det vil sige uden potte eller klump. Barrodsplanter er billigere og lige så gode som pottede planter, men rødderne er mere følsomme over for udtørring, så de skal plantes i planternes dvale periode, fra vinter til tidligt forår.

Du kan plante hæk lige, indtil at planterne begynder vågne op fra deres dvale og få blade på, hvilket ofte er til slut April. Det samme gælder i øvrigt også for alle løvfældende træer og buske.

Mange af vores forårsblomstrende løg, formere sig med sideløg og danner med tiden små grupper med tætstående løg. Grav løg klumperne op, skil løgene fra hinanden, og genplant de enkelte, små løg hver for sig, så de får plads og næring til at udvikle sig og blomstre.

Gør det gerne når de er tæt på visnet helt ned.

Nyttehaven

Få et forspring på foråret med forspiring af nogle af de tidlige udplantningsplanter, så de allerede er i gang, når det bliver varmt nok i løbet af Maj til at de kan plantes ud i enten til drivhuset eller køkkenhaven.

Til drivhuset kan det f.eks. være Chili og tomat, hvor agurkerne vil vi ofte starte en lille måned før de skal ud.

Til køkkenhaven kan det f.eks. være, kål, salat, løg, selleri, rødbede og gulerod.

Frøene placere i små så-bakker fyldt med en god såjord, gerne iblandet perlite og placeres i en lys vindueskarm, gerne sydvendt eller med kunstlys.

Forspiring af kartofler i løbet af Februar/Marts så de er klar til at blive lagt i april.

Vi anbefaler at de forspires, gerne et lyst sted ved omkring 10-15c, så de har et par cm lange spirer når du planter dem ud, helst ikke meget længere da de nemt knækker. En tom æggebakke er at anbefale til at placere dem i.

Skal du bruge en hjælpende hånd?