Fremragende

4.6/5

Kundeklub

Havetips i April

Prydhaven

Vi giver som regel hele haven en god omgang gødning i løbet af april.
Der må meget gerne bruges en langsomt virkende gødning, såsom en god organiske all-round gødning. Da en hurtigt afgivende nemt kan skade dine planter. Planterne optager gødning for hurtigt og ofte for meget af gangen. Brug altid organisk gødning, så er du sikret sunde planter.

Vi gøder normalt 3 gange årligt; i April, Sankt Hans og August.

Undgå dog at gøde jordbær nu, da ellers får du kun masser af grønne blade. Gød gerne efter frugtsætning.

Du kan stadig nå at at dele dine stauder inden det begynder at blive for varmt.

De fleste stauder vokser fra centrum ud og med tiden kan mange staude blive mere eller mindre døde i midten. Her i April kan du vælge at grave dem op og dele dem. På den måde forynger vi stauderne og sikre smukke planter.

Planten skal dog gerne være et par år gammel så den har noget størrelse inden du begynder at dele. Husk at være opmærksom på at vande efter deling og resten af sæsonen, da du har skåret dens rodnet over.

Ukrudtet begynder så småt at komme frem, så det er kun en fordel hvis man kan komme efter det nu, hvilket gør resten af sommeren betydeligt nemmere.

Her i foråret kan det være med fordel at gå på sneglejagt. Jo flere du kan fjerne nu, jo færre skal vi have problemer med i løbet af sommeren. Tjek under sten, grene eller andre fugtige og beskyttede steder i haven.

Hvis du har huller i græsplænen efter sidste års tørke eller måske har den visne pletter med hvid belægning (sneskimmel) er det nu du kan begynde at rette op på det.

Start med at rive alt det døde græs væk og fyld hullerne med plænedress (Vi anbefaler Champost) og efterså græsset, hvis du har pletter i græsset.

Hvis der ikke er brug for eftersåning, så er det også nu du gøder plænen.
Her kan du med fordel bruge Vertigazon fra OSMO.

Der er nogle af de mere frostfølsomme planter vi beskære i løbet af april, gerne når frost faren er ovre. Som en tommelfingerregel siger vi efter Dronningens fødselsdag, d. 16 April.

Klip ⅔ af ny tilvæksten på sommerfuglebuske og syrenhortensia (ikke havehortensia) af, når frost faren er ovre.

Ved at klippe disse kraftig voksende buske ned, opbygger vi et solidt grenskelet som hjælper med at holde alle de store blomster og lange grene oppe. Samtidigt sørger vi for at den har en pæn vækst uden at blive bar i bunden, som man nogle gange kan opleve på især de gamle sommerfuglebuske.

Roserne beskæres også på dette tidspunkt, for at undgå de nye spæde skud ikke fryser tilbage. Beskæringen af roserne er ret ligetil, men skal gøres på et par forskellige måder i forhold til hvilken type man har, se mere her. 

Hold lavendlerne tætte ved at klippe dem ned til ca. 15 cm over jorden her i april. Klip ikke længere ned, end at der stadig er grønne blade tilbage på planten.

Du kan også klippe andre stauder med træagtige stængler ned nu fx salvie, isop og sar.

Hvis det ikke er blevet gjort endnu, så er det også et rigtigt godt tidspunkt at rense op i staudebedet. Du klipper alle stauder ned og fjerner visne blade og blomsterstande fra sidste år.

Stedsegrønne stauder såsom Helleborus og Heuchera kan man med fordel fjerne gamle og ødelagte blade på, men ellers lader vi resten være.

Prydgræsser skal også klippes ned til omkring 5 cm.

Foråret og efteråret er de to mest ideelle tidspunkter på året hvor vi planter på. Det mest oplagte vi planter nu er f eks frugtbuske og -træer, hæk som enten barrod eller klump, staudebedet begynder vi også så småt på.

Nyttehaven

Vi kan så småt begynde at lægge de forspirede kartoflerne, hvis man vil have en tidlig høst ellers venter vi til slutningen af april. Vent dog med at lægge, til risikoen for frost er ovre.

Når det begynder at blive varmere, så kan du begynde at sætte sætteløg, hvidløg og sommerblomstrende løg.

Pas på med at sætte løg hvis der er udsigt til en kold periode med nattefrost, da løgene vil gå i stok. Hvis de er sat og der kommer frost, så kan du dække med fiberdug for at afhjælpe det en smule.

Hvidløg sætter vi som regel i Oktober (Se mere i afsnittet Oktober), men de kan stadig sættes her i foråret. Dog bliver fedet tandet mindre end hvis de var sat i efteråret.

Gør klar til foråret med forspiring af de forskellige grøntsager du har udvalgt, så de er klar til at blive plantet ud i maj.

Planter som squash, græskar, majs og bønner, kan med fordel startes indendørs, da disse grøntsager først kan plantes ud i køkkenhaven, når risikoen for nattefrost er helt ovre. Ofte vil det være i slutningen af maj eller i starten af juni.

Hold øje med, om de forspirede planter, du såede indendørs i løbet af de tidlige måneder, trænger til at blive pottet om hvis de er ved at blive for store til deres så bakker.

Husk at afhærde de små planter inden de bliver plantet helt ud.
Dette kan gøres ved af flere omgange at udsætte dem for lavere og lavere temperaturer.

Når vejret bliver en smule lunt, kan du placere dine såbakker udenfor, et sted hvor de ikke får direkte sol i en times tid til en start og i løbet af lidt over en uges tid burde de være fint afhærdet til at blive plantet ud.

Skal du bruge en hjælpende hånd?