Beskæring af hele din have
Beskæringen af buske og træer er noget mange ofte er usikre på, men i dette indlæg vil vi prøve at komme med nogle gode råd og tips til beskæringen, så du er sikker næste gang du skal ud med saksen.
Der er ofte fem formål ved at beskære dine træer og buske:
Plads eller formgivning – enten fordi de er blevet for store eller du ønsker en bestemt form
Foryngelse – får planten til at sætte nye skud
Frugtsætning – kan hjælpe med flere og større frugter
Sundhed – udryddelse af døde og syge grene
Sikkerhed – hos eksempelvis træer med store grene, der er blevet svage og kan knække og er dermed til fare forbipasserende
Døde, syge eller beskadiget grene fjernes
Døde grene har ingen værdi for træet og med syge/beskadiget grene risikere du ved at lade dem sidde på, er at der kan få svamp eller sygdom i dem, som efterfølgende kan sprede sig til resten af træet.
Husk at desinficere dit værktøj, hvis du har arbejdet med syge grene, da det kan sprede sig til andre træer og buske. Husholdningssprit eller lign. er udmærket til dette.
Krydsende grene fjernes
Grenene på træerne har det ofte med at vokse i alle retninger, men dette er ikke altid lige god for træet, da de skygger typisk for hinanden og gnubber sig sammen, så barken beskadiges. Disse grene skal fjernes.
Udtynding
Hvis kronen er blevet for tæt, så kan det være en fordel at begynde at udtynde kronen så der kommer lys og luft til alle grene.
Inden man går i gang med beskæring af træer og buske, skal man vide at al beskæring indenbærer en risiko for plantens sundhed. Hvert snit efterlader et åbent sår, hvor svampe og sygdomme kan trænge ind. Jo større såret er, jo større er risikoen for at skade planten.
Derfor er det altid vigtigt at efterlade et rent snit, så træet har nemmere ved at lukke såret naturligt.
Nogle træer har dog bedst af aldrig at blive beskåret, som f.eks. et birketræ, da de er næsten umulige at beskære hårdt og få en pænt resultat efterfølgende, da de altid vil se forkrøblet ud.
Det har altid været en tradition at beskære træer om vinteren. Det skyldes formentlig at gartnerne ikke havde meget andet at lave på dette tidspunkt.
Med tiden har vi lært at understøtte planternes naturlige forsvar mod svampe og andre sygdomme og dette forsvar er stærkest om sommeren mens planten er i vækst.
Det bedste tidspunkt for en rutinebeskæring af træer og buske, er derfor fra omkring juli til midten af september. Her er den kraftige længdevækst på planterne aftaget. På dette tidspunkt har planterne opsamlet masser af energi og vil i løbet af sommeren reagere hurtigt og lukke sårene efter en beskæring.
En sommerbeskæring har endnu en fordel. Den får træet til at lave en svagere genvækst, i form af vanris eller vildskud, hvorimod en beskæring i Januar-marts efterlader dig med et træ fyldt med vanris.
Klip altid tilbage til en gren, som peger i den retning, du gerne vil lede træet.
Sommerbeskæringens metode, er den samme som vinterbeskæringen. I bedste fald har træet på forhånd dannet en grenkrave ved foden af den gren, som skal væk. Grenen skal saves af lige uden for grenkraven, som vist på billedet nedenunder.
Hvis grenkraven ikke er synlig, kan man få træet til at danne den ved at hæmme grenens vækst. Hvis du efterlader en stub på godt 20-30cm, så vil der i løbet af en vækstsæson eller to, blive dannet en grenkrave.
Har du ikke tid til at vente på, at kraven dannes, kan du save grenen over, der hvor kraven kunne have været. Find stedet ved at tænke en linje, som begynder inde i grenkløften, lige over barkkammen mellem gren og stamme, og som går omtrent vinkelret ud på tværs af grenen.
Når beskæringen er færdig, må der ikke findes stabbe efter grenene, for de indbyder til et svampeangreb. Der er hellere ingen grund til sårbehandlingsmidler, de gavner ikke rigtigt. Det bedste for planten er at såret tørrer ud hurtigst muligt og lukker sig naturligt.
Som nævnt i det forrige afsnit, så anbefales det at lave sin primære beskæring i sommerperioden, men hvis der er tale om en større tilbageskæring eller foryngelse, så skal vi rykke beskæring til vinteren.
Da nogle gange ønsker vi faktisk den kraftige genvækst på planterne som vi får ved en vinterbeskæring. Det kan f.eks. være at man har en busk man ønsker at forynge, så kan det være en god ide at skære den hårdt tilbage i vinteren.
Undgå at beskære i regnvejr, da vi har en langt større risiko for svampeangreb i de åbne sår. Tørt vejr mindsker vi risikoen og er langt mere behageligt at arbejde med planterne.
En velslebet sav og saks er også med til at forebygge svampeangreb, for de giver et rent snit, der nemt gror sammen.
Nogle træer har ikke godt af beskæring om vinteren eller i foråret, fordi de bløder og mister en del energi.
Dette gælder blandt andet birk, ahorn, avnbøg, kastanie, hestekantanie og valnød. Disse træer har en kraftig saftstigning i foråret og er derfor bedst at beskære i sensommeren juli-august.
Blomme, kirsebær og andre stenfrugter bør hellere ikke beskæres om vinteren, da de er relativ langsomme til at hele deres sår og der derfor vil være stor risiko for at blive angrebet af bakteriekræft. Beskæring skal i stedet lægges i sensommeren, evt. lige efter høst.
Hvornår skal roser beskæres?
Beskæring af roser foretages som tommelfingerregel på dronningens fødselsdag (16 april), eller i hvert fald i midten af april. Det er vigtigt at frosten er helt væk. Oplever vi efter beskæring at roserne får frost, er det vigtigt at dække dine nyklippede roser. Brug f.eks. stedsegrønne grene fra haven eller invester i en fiberdug.
Beskæring af roser:
1) Uanset hvilken rosenbusk du har, skal du altid sørge for at skære døde og sygdomsramte (plettede) grene af.
2) Beskadigede og knækkede grene, skal beskæres tilbage til, der hvor rosen igen er grøn og sund.
3) Vokser nogle grenene på tværs/indad, fjernes disse også. Beskær ved et udadvendt skud.
4) Vildskud rives af så tæt på roden som muligt.
Hvordan beskærer man de forskellige roser?
Bunddækkende roser – skal studses let, men altid ned til friskt ved. Du kan med fordel udtynde de ældste og tykkeste grene.
Bedroser, storblomstrede roser og buketroser – skal klippes ned til 10-20 cm over jordens overflade.
Buskroser, historiske roser og renæssance roser – kræver let beskæring, som bunddækkende roser.
Klatreroser og slyngroser – kræver egentlig ikke beskæring, men fjern tørre og døde grene. For at fremme ny vækst og frodighed fra bunden, fjernes de ældste grene fra basis af planten.
Roser på stamme – rosensorter med små blomster skal beskæres ned til en grenlængde på 15—20 cm.
Storblomstrede roser skal derimod skæres helt ned til 10 cm grenlængde.
Det stedsegrønne er i en kategori for sig selv, når vi snakker beskæring. De tåler den samme beskæring som vores almindelige løvfældende træer og buske. De fleste stedsegrønne planter undlader vi helt at beskære, da de ikke kan skyde fra gamle grene. Vi laver kun en let beskæring i den nye og grønne vækst, hvis det skal gøres.
“Lysene” på fyr, altså de nye skud, som ikke har foldet sine nåle ud endnu, kan klippes helt ned til 1cm fra hvor tilvæksten er startet. Dette vil medføre en tæt vækst. Man kan også vælge at efterlade længere stykker. Beskæring af fyr skal ske omkring Sankt Hans.
Hækplanter som buksbom og thuja, klippes normalt i april-maj og/eller august-september.
Du kan også vælge at opstamme dine stedsegrønne træer, da de ofte har en dekorativ bark. Bemærk blot, at de grene du fjerner aldrig vil vokse tilbage. Gå roligt til opgaven og træd gerne tilbage efter hvert snit, for at se hvor det hele harmonere.
For de fleste buske, kan det være en fordel at fjerne en tredjedel af de ældste grene hvert år, indtil busken efter det tredje år har fornyet sig helt. Ved at udtynde og fjerne de ældste grene vil du sætte gang i ny vækst, så busken bliver forynget og holder sig tæt og sund.
Du skal klippe grenene i 10 centimeters højde, hvorpå du dette år tager hver tredje gren – året efter igen 1/3 del, og det samme det sidste år. Ved at gøre dette sikrer du dig en pæn og frodig busk. Busken vil forblive tæt i bunden, og du undgår at skulle lave en drastisk nedskæring af hele busken, der vil efterlade den helt bar.
En udtynding gøres bedst i foråret eller efter endt blomstring. Når du er i gang med at udtynde busken, kan det være en fordel at gå den igennem for visne, knækkede eller syge grenpartier og fjerne disse.
I nogle tilfælde, kan der være behov for en mere drastisk fremgangsmåde, hvis busken skal blive tæt og pæn igen.
Det gælder især store, gamle buske, der ikke har været beskåret gennem flere år, og som derfor har udviklet sig til et vildnis af grene. Eller hvis din busk er blevet høj og ranglet, og hvor du ønsker en busk, der er tæt forneden. Nedskæringen vil næsten altid resulterer i kraftig ny vækst, så busken efter nogle år bliver tæt og pæn igen. Sav eller klip alle buskens grene tilbage til 10-15 cm over jorden.
En komplet nedskæring gøres bedst i vinterperioden januar-marts. Det er dog ikke alle buske, der tåler en hård beskæring som denne. Prøv derfor med en udtynding først, som beskrevet ovenfor, og se hvordan planten reagere.
Læg snittet vinkelret på grenen og helt tæt på stammen, men uden at skære i grenkraven, som ligner en fortykkelse af grenen. Grenkraven sidder helt inde ved stammen.
Snittet skal lægges lige uden for grenkraven. Hvis du kommer til at skære i grenkraven, bliver den ødelagt og kan ikke overvokse og hele såret.
Når snittet er lagt det rette sted, lige uden for grenkraven, vil grenkraven vokse videre og hurtigt dække såret.
Hvis du i stedet skærer grenen af for langt ude, så der sidder en “hatteknage” tilbage, vil der komme svampeangreb i den døde grenstump. Med tiden vil svampen brede sig til resten af træet.
Man anbefaler, at hos træer, der er langsomme til at lukke sår, bør ingen grene over fem centimeter skæres af. Det gælder arter som ask, fuglekirsebær, hestekastanie, rødeg, popler, pil, samt frugttræer.
For træarter, som er hurtigere til at lukke såret, kan man beskære grene op til 10 centimeters tykkelse. Det er blandt andet de to almindelige ege-arter, lind, avnbøg, elm samt ahorn, robinie og skovfyr.
Når du skal fjerne en stor, tung gren, er det bedst at gøre det i tre trin, så barken ikke revner, når grenen falder ned.
Sav grenen en tredjedel igennem, nedefra, godt 30cm ude på grenen fra stammen.
Sav dernæst hele grenen over, fra oven, endnu længere ude end det forgående snit. På den måde vil grenen falde ned uden at rive barken af.
Sav til sidst det endelige snit lige uden for grenkraven. Læs mere om grenkraven under ‘Beskæring af træer’.
Døde stabbe
Her er grene blevet skåret over ca. 1m fra stammen, hvor træet ikke har haft mulighed for at lukke såret ordentligt.
Det ville have været bedre enten at lægge snittet lige uden for grenkraven, så træet kunne lukke såret eller skære grenen over ved en sidegren eller en knop, hvis du ønsker at afkorte den.
Beskær altid over en udadvendt knop
På billedet nedenunder ses et eksempel på, hvad der sker, hvis du klipper en mindre gren over ved et skud, der vender den forkerte vej.
Her sad den nærmeste knop lige under snittet og har efterfølgende dannet et nyt skud, der vil ud og op. Træet var blevet mere harmonisk, hvis grenen var blevet fjernet helt inde ved stammen eller ved en knop/gren der sad opad.
Vanris
Hvis et træ er blevet hårdt beskåret, vil træet have en meget kraftig genvækst i form at vanris, altså oprette skud. Vi ser ofte dette på vores frugttræer.
En god hovedregel er at du max fjerner 20-30% af den totale bladmasse fra træerne (sommerbeskæring) for at begrænse vanrisene.
For at undgå vanris, skal du skære af inde ved hovedgrenen eller lige over en sidegren. Væksten vil dermed kunne fortsætte i sidegrenen og de hvilende knopper vil ikke blive aktiveret i samme grad. Antallet af vanris kan også mindskes, hvis du beskærer om sommeren frem for vinter/forår, men helt undgås kan de ikke.
Når skaden er sket, skal vanrisene fjernes i løbet af sommeren, ellers bliver træet et tæt vildnis. Bevar nogle få ris, som skal føre grenen videre i den rigtige retning.
Det er bedst at rive vanris af med hånden. Det kan lyde brutalt, men når man river små grene af, bliver plantecellerne ikke brudt, og træet skades mindre end ved klipning. Desuden river man mange af de hvilende knopper med, så der bliver mindre genvækst. Afrivningen skal gøres, mens risene er bløde og friske, altså ikke senere end august.
SØNDAG DEN 13. SEPTEMBER KL. 9.30 – 15.00
GLÆD DIG TIL EN DAG FYLDT MED INSPIRATION, HYGGE OG HAVEGLÆDE, NÅR VI FEJRER HAVENS DAG – ÅRETS HYGGELIGSTE HAVEDAG!
GØR ET GODT KØB, MØD VORES LEVERANDØRER, OG NYD EN HYGGELIG DAG HOS OS.
