was successfully added to your cart.

Kurv

Beskæringen af buske og træer er noget mange ofte er usikre på, men i dette indlæg vil vi prøve at komme med nogle gode råd og tips til beskæringen, så du er sikker næste gang du skal ud med saksen.

Der er ofte fem formål ved at beskære sin træer og buske:

Plads eller formgivning – Enten pga at de er blevet for store eller man ønsker en bestemt form
Foryngelse – Får planten til at sætte nye skud
Frugtsætning – Kan hjælpe med flere og større frugter
Sundhed – Fjernelse af døde og syge grene
Sikkerhed – Ses ofte hos træer, at der er store grene eller lign. der er blevet svage og er dermed til fare forbipasserende

 

Nedenfor kan du finde flere faner med forklaringer om de forskellige emner ang. beskæring:

Tre tips til beskæring af træer

Døde, syge eller beskadiget grene fjernes
Døde grene har ingen værdi for træet og med syge/beskadiget grene risikere du ved at lade dem sidde på, er at der kan få svamp eller sygdom i dem, som efterfølgende kan sprede sig til resten af træet.

Husk at desinficere dit værktøj, hvis du har arbejdet med syge grene, da det kan sprede sig til andre træer og buske. Husholdningssprit eller lign. er udmærket til dette.

Krydsende grene fjernes
Grenene på træerne har det ofte med at vokse i alle retninger, men dette er ikke altid lige god for træet, da de skygger typisk for hinanden og gnubber sig sammen, så barken beskadiges. Disse grene skal fjernes.

Udtynding
Hvis kronen er blevet for tæt, så kan det være en fordel at begynde at udtynde kronen så der kommer lys og luft til alle grene.

Fjern kun det nødvendige

Inden man går i gang med beskæring af træer og buske, skal man vide at al beskæring indenbærer en risiko for plantens sundhed. Hvert snit efterlader et åbent sår, hvor svampe og sygdomme kan trænge ind. Jo større såret er, jo større er risikoen for at skade planten.

Derfor er det altid vigtigt at efterlade et rent snit, så træet har nemmere ved at lukke såret naturligt.

Nogle træer har dog bedst af aldrig at blive beskåret, som f.eks. et birketræ, da de er næsten umulige at beskære hårdt og få en pænt resultat efterfølgende, da de altid vil se forkrøblet ud.

Sensommer beskæring

Det har altid været en tradition at beskære træer om vinteren, som nok skyldes at der ikke var så meget andet for gartnerne at lave på dette tidspunkt.

Med tiden har vi lært at understøtte planternes naturlige forsvar mod svampe og andre sygdomme og dette forsvar er stærkest om sommeren mens planten er i vækst.

Det bedste tidspunkt for at lave en rutine beskæring af træer og buske er derfor fra omkring Juli til midten af September, hvor den kraftige længdevækst på planterne er aftaget og der bliver fokuseret mere på tykkelsesvækst.
På dette tidspunkt har planterne opsamlet masser af energi og bæring i løbet af sommeren og vil reagere hurtigt og lukke sårene efter en beskæring hurtig.

En sommerbeskæring har også en anden fordel, at den får træet til at lave en svagere genvækst, i form af vanris eller vildskud, hvorimod en beskæring i Januar-marts efterlader dig med et træ fyldt med vanris.

Klip altid tilbage til en gren, som peger i den retning, du gerne vil lede træet ind på.

Sommerbeskæringens metode er den samme som vinterbeskæringens. I bedste fald har træet på forhånd dannet en grenkrave ved foden af den gren, som skal væk. Så saver man simpelthen grenen af lige uden for grenkraven.

Hvis grenkraven ikke er synlig, kan man få træet til at danne den ved at hæmme grenen i væksten. Hvis du efterlader en stub på godt 20-30cm, så vil der i løbet af en vækstsæson eller to, vil der blive dannet en grenkrave. Har man ikke tid til at vente på, at kraven dannes, så saver man grenen over dér, hvor kraven kunne have været. Find stedet ved at tænke en linje, som begynder inde i grenkløften, lige over barkkammen mellem gren og stamme, og som går omtrent vinkelret ud på tværs af grenen.

Når beskæringen er færdig, må der ikke findes stabbe efter grenene, for de indbyder til et svampeangreb. Der er hellere ingen grund til sårbehandlingsmidler, de gavner ikke rigtigt. Det bedste for planten er at såret tørrer ud hurtigst muligt og lukker sig naturligt.

Vinterbeskæring

Som nævnt i det forrige afsnit, så anbefales det at lave sin primære beskæring i sommerperioden, men hvis der er tale om en større tilbageskæring eller foryngelse, så skal vi rykke beskæring til vinteren.

Da nogle gange ønsker vi faktisk den kraftige genvækst på planterne som vi får ved en vinterbeskæring. Det kan f.eks. være at man har en busk man ønsker at forynge, så kan det være en god ide at skære den hårdt tilbage i vinteren.

Beskær i tørvejr

Undgå at beskære i regnvejr, da vi har en langt større risiko for svampeangreb i de åbne sår. Tørt vejr mindsker vi risikoen og er langt mere behageligt at arbejde med planterne.

En velslebet sav og saks er også med til at forebygge svampeangreb, for de giver et rent snit, der nemt gror sammen.

Blødere og stenfrugter

Nogle træer har ikke godt af en beskæring om vinteren eller foråret fordi de bløder og mister en del energi.
Dette gælder blandt andet birk, ahorn, avnbøg, kastanie hestekantanie og valnød, som alle har en kraftig saftstigning i foråret. Disse træer beskæres bedst i sensommeren, juli-augst.

Blomme, kirsebær og andre stenfrugter bør hellere ikke beskæres om vinteren, da de nemlig er relativt langsomme til at hele deres sår og der er en stor risiko for at de bliver angrebet af bakteriekræft. Beskæring af disse skal og lægges i sensommeren, evt. lige efter høst.

Roser

Hvornår skal roser beskæres?

Beskæring af roser foretages som tommelfingerregel på dronningens fødselsdag (16 april), eller i hvert fald i midten af april. Det er vigtigt at frosten er væk. Oplever vi efter beskæring af roser frost og/eller nattefrost, er de vigtigt at du får dækket dine nyklippede roser. Brug fx stedsegrønne grene fra haven, eller invester i en fiberdug.

Beskæring af roser:

1) Lige meget hvilken type rosenbusk du har, skal du altid sørge for at skære døde og sygdomsramte (plettede) grene af.
2) Er der beskadigede og knækkede grene skal disse beskæres tilbage til friskt ved (der hvor rosen igen er grøn og sund).
3) Vokser nogle af grenene tværs/indad, fjernes disse også.
Beskær ved et udadvendt skud.
4) Vildskud rives af så tæt på roden som muligt.

Hvordan beskærer man de forskellige roser?

• Bunddækkende roser – Skal kun studses let, men altid ned til friskt ved. Du kan med fordel udtynde de ældste og tykkeste grene.
• Bed-, storblomstrede- og buketroser – skal klippes ned til 10-20 cm over jordens overflade.
• Buskroser, historiske roser og renaissance roser – Kræver kun en let beskæring
• Klatre- og slyngroser – Kræver ikke en egentlig tilbagebeskæring, men fjern tørre og døde grene. For at fremme ny vækst og frodighed fra bunden, fjernes de ældste grene fra basis af planten.
• Roser på stamme – Rosensorter med små blomster skal beskæres ned til en grenlængde på 15—20 cm.
Roser med store blomsterhoveder skal derimod skæres helt ned til 10 cm grenlængde.

Stedsegrønne

De stedsegrønne er lidt i en kategori for dem selv, da de ikke tåler den samme beskæring som vores almindelige løvfældende træer og buske. De fleste stedsegrønne planter undlader vi helt at beskære, da de ikke kan skyde fra gammelt ved/grene.
Vi laver kun en let beskæring i den nye og grønne vækst, hvis det endelig skal gøres.
“Lysene” på fyr, altså de nye skud som ikke har foldet sine nåle ud endnu, kan klippes helt ned til 1cm fra hvor nytilvæksten startede hvis man ønsker en tæt vækst. Man kan også vælge at efterlade længere stykker. Dette gøres omkring Sankt Hans.

Hækplanter som buksbom og thuja, klippes normalt i april-maj og/eller august-september.

Du kan også vælge at opstamme dine stedsegrønne træer, da de ofte har en dekorativ bark. Du skal bare vide at inden du begynder at svinge med saven, at de grene du fjerner aldrig vil vokse tilbage. Så tag en rolig tilgang til det og træd gerne tilbage efter hvert snit, for at se hvor det hele harmonere.

Beskæring af buske

For de fleste buske, kan det være en fordel at fjerne en tredjedel af de ældste grene hvert år, indtil busken efter det tredje år har fornyet sig helt. Ved at udtynde og fjerne de ældste grene vil du sætte gang i nyvæksten, så busken bliver forynget og holder dig tæt og sund.

Man klipper simpelthen grenene i en 10 centimeters højde, hvorpå du dette år tager hver tredje gren – året efter igen 1/3 del, og det samme det sidste år. Ved at gøre dette sikre du dig en pæn og frodig busk, som vil forblive tæt i bunden, uden at skulle lave en drastisk nedskæring af hele busken som ville efterlade busken helt bar på en gang.

En udtynding gøres bedst i foråret eller efter blomstring. Mens man er i gang med at udtynde busken, kan det godt være en fordel at gå den igennem for visne, knækkede eller syge grenpartier og fjerne disse.

Dog i nogle tilfælde må der dog en mere drastisk fremgangsmåde til, hvis busken skal blive tæt og pæn igen.

Det gælder især store, gamle buske, der ikke har været beskåret gennem flere år, og som derfor har udviklet sig til et vildnis af grene eller som er blevet høje og ranglede, og hvor man ønsker en busk, der er tæt forneden. Nedskæringen vil næsten altid resulterer i kraftig nyvækst, så busken efter nogle års forløb bliver tæt og pæn igen. Sav eller klip alle buskens grene tilbage til 10-15 cm over jorden.

En komplet nedskæring gøres bedst i vinterperioden, januar-marts. Det er dog ikke alle buske der tåler en hård beskæring som denne. Prøv gerne med en udtynding først, som beskrevet ovenfor, og se hvordan planten reagere.

Beskæring af grene på træer

Læg snittet vinkelret på grenen og helt tæt på stammen, men uden at skære i grenkraven, som ligner en fortykkelse af grenen, som sidder helt inde ved stammen.

Snittet skal lægges lige uden for grenkraven. Hvis du kommer til at skære i grenkraven, bliver den ødelagt og kan ikke overvokse og hele såret.

Når snittet er lagt det rette sted lige uden for grenkraven, vil grenkraven vokse videre og hurtigt dække såret.

Hvis du i stedet skærer grenen af for langt ude, så der sidder en “hatteknage” tilbage, vil der komme svampeangreb i den døde grenstump. Og det kan brede sig ind i stammen.

Store grene

Man anbefaler, at hos træer, der er langsomme til at lukke, bør ingen grene over fem centimeter skæres af. Det er blandt andet træarter som ask, fuglekirsebær, hestekastanie, rødeg, popler, pil, samt frugttræer.

For træarter, som er hurtigere til at lukke såret, kan man afskære grene op til 10 centimeters tykkelse. Det er blandt andet de to almindelige ege-arter, lind, avnbøg, elm samt evt. ahorn, robinie og skovfyr.

Når du skal fjerne en stor, tung gren, er det bedst at gøre det i tre trin, så barken ikke bliver revet af, når grenen falder.

Sav grenen en tredjedel igennem nedefra, godt 30cm ude på grenen fra stammen.

Sav dernæst hele grenen over, fra oven af, endnu længere ude end det forgående snit, så grenen falder ned uden at rive barken af.

Sav til sidst det endelige snit lige uden for grenkraven.

De klassiske fejl

Døde stabbe

Her er grene blevet skåret over ca. 1m fra stammen, hvor træet ikke har haft mulighed for at lukke såret ordentligt.
Her ville det nok havde været bedre enten at lægge snittet lige uden for grenkraven, så træet kunne lukke såret eller hvis den skal afkortes, skal du skære over en sidegren eller en knop. der vender den vej, som grenens vækst skal fortsætte.

Beskær altid over en udadvendt knop

På billedet ses et eksempel på hvad der sker, når man klipper en mindre gren over ved et skud, der vender den forkerte vej.

Her sad den nærmeste knop lige under snittet og har efterfølgende dannet et nyt skud, der vil ud og op. Træet var blevet mere harmonisk, hvis grenen var blevet fjernet helt inde ved stammen eller ved en knop/gren der sad opad.

Vanris

Hvis et træ er blevet hårdt beskåret, så vil træet have en meget kraftig genvækst i form at vanris, som er alle de oprette skud. Vi ser ofte dette på vores frugttræer.
En god hovedregel er at vi maks fjerner 20-30% af den totale bladmasse fra træerne (sommerbeskæring) for at begrænse vanrisene.

For at undgå dette, skal man i stedet skære af inde ved en hovedgren eller lige over en sidegren. I så fald vil væksten kunne fortsætte i den anden gren, og derved vil de hvilende knopper ikke blive aktiveret i samme grad, så der kommer færre vanris. Antallet af vanris kan også mindskes, hvis du beskærer om sommeren frem for vinter/forår, men helt undgås kan de ikke.

Når skaden er sket, skal vanrisene fjernes i løbet af sommeren, ellers bliver træet et tæt vildnis. Bevar nogle få ris, som skal føre grenen videre i den rigtige retning.

Det er bedst at rive vanris af med hånden. Det kan lyde brutalt, men når man river små grene af, bliver plantecellerne ikke brudt, og træet skades mindre end ved klipning. Desuden river man mange af de hvilende knopper med, så der bliver mindre genvækst efter afrivning. Afrivningen skal gøres, mens risene er bløde og friske, altså ikke senere end august.

Rodskud

Mange træer og buske, f.eks. roser og troldhassel, er rodet på en grundstamme. Nogle gange kan denne grundstamme finde på at sætte skud, som kommer enten helt nede fra jorden eller bare under podestedet.
Disse skud har ofte en så kraftig vækst, at de sagtens kan overtage fra den oprindelige plante, derfor gælder det om at fjerne disse skud med det samme.

Hvis det er muligt, så er det med en fordel at rive disse rodskud af, da det giver en mindre genvækst, men hvis de er blevet for store eller seje, så må vi tage en beskæresaks og klippe dem så langt nede under jorden som muligt.

fasters

About fasters

Leave a Reply

Power by

Download Free AZ | Free Wordpress Themes