
Udstyret
Inden vi kan gå i gang med at forspire vores frø, skal vi have udstyret klar. Vi skal bruge følgende:
- Så- og priklemuld
- Små potter eller spirebakker
- Låg til bakkerne (Potter og bakker kan også placeres i en plastpose)
- Vækstlys eller en lys placering
- Sprayflaske til vand
Vi sigter ofte for at kunne plante ud i løbet af slutningen af april eller start maj, så prøv at planlæg din forspiring af frøene til at passe med dette.
På bagsiden af frø poserne kan du læse om hvornår du skal så de forskelle frø og hvornår de skal plantes ud.
Forspiring
Inden vi begynder at fylde jord i bakkerne eller potterne, så er det en god ide at fugtiggøre jorden først. Den skal bare være jævnt fugtig og når du tager en håndfuld, så skal der ikke løbe vand ud. Max et par dråber.
Fyld så bakkerne med jorden og tryk så jorden let til, derefter kan frøene placeres jævnt fordelt og til sidst dækkes frøene med en smule jord eller vermiculit. (Tjek altid frøposen for så-dybde)
Brug sprayflasken til at fugte toppen af jorden og efterfølgende til at holde jorden fugtig.
Læg låget på så-bakken eller placer potteren i en pose, for at opretholde en høj luftfugtighed. Luft gerne ud kortvarigt en gang om dagen.
Såbakke eller potte placeres nu lyst og ved stuetemperatur.
De nye spirer
Efterhånden som frøene begynder at spire, så kan vi begynde at fjerne låget i længere tid af gangen indtil at de nye spirer er tilvant den lavere luftfugtighed. (Se skema nedenfor)
Når de nye spirer har fået ægte blade og er afhærdet til en lavere luftfugtighed vi har i stuen, så kan det være en god idé at finden en oscillerende ventilator frem og placer den således at du laver en let brise på planterne. (Gerne et par meter fra planterne, da det skal kun være en meget let brise)
Dette hjælper med til at få en langt mere robust og stærk plante som ikke bare klapper sammen, da den lette brise får planten til at styrke sin stængel.
Udtynding
Hvis du har valgt at så flere frø i samme celle eller du synes de står for tæt i potten, så er det nu du skal tynde ud i spirene, ved at fravælge de svageste i hver celle.
Brug evt. en lille saks eller lign. og klip dem væk, på den måde forstyrre du ikke rodnettet for den tilbageværende plante.
Vi kan også så småt begynde at give planterne en svagere dosis gødning på dette stadie for at bibeholde en god vækst og sundhed i planterne. (Se skema nedenfor)
Afhærdning
Efter en god måneds tid burde planterne være så langt fremme og på et stadie at vi kan begynde at afhærde dem udenfor.
Når vejret bliver en smule lunt, kan du placere dine såbakker udenfor, en lys placering hvor de ikke får direkte sol i 1-2 timers tid til en start og efterfølgende 1-2 timer ekstra pr. dag og i løbet af lidt over en til to ugers tid kan planterne stå udenfor hele døgnet (Så længe temperaturen ligger over 12-15C)
Vær dog lidt varsom med de følsomme planter, som f.eks. agurk, som gælder vil have det lidt lunere end de andre. Minimum temperatur vil nok være 15-18C.
Planterne kan nu enten plantes ud i køkkenhaven eller drivhuset i løbet af Maj, når faren for nattefrost er helt væk.
Hvis du har plantet dine planter ud og der alligevel skulle snige sig en nat med enten meget kolde temperaturer eller nattefrost, så kan du ofte komme langt ved at dække dem med to lag fiberdug.

Agurk, artiskok, melon, zucchini og græskar har ret sarte rødder og er derfor ret følsomme for at blive pottet om. Derfor kan det være en god ide at starte dem i en lidt større urtepotte og blande godt ⅔ dele op med en god potte jord og resten med en så-jord, på den måde kan planten leve længere tid i den samme urtepotte uden af skulle plantes om.
Ærter og bønner har også sarte rødder og trives bedst når de sås i dybe potte som f.eks. Roottrainters.
Forspiring i marts
Artiskok
Aubergine
Bladselleri
Chili / Peberfrugt
Knoldfennikel
Kål
Pastinak
Porre
Salat (kræver en kølig placering)
Tomat
Forspiring i april
Bønne
Drueagurk
Græskar
Majs
Squash
Direkte såning – Fra April måned af (Afdækkes gerne med fiberdug)
Gulerod
Pluksalat
Radise
Rucola
Rødbede
Spinat
Ært