Havens “to do” for Marts

Vi giver råd og vejledning til, hvad du kan ordne i din have i løbet af Marts måned.

Start

  • Forspiring af chili, tomat, agurk, kål etc., i en varm og lys vindueskarm gerne sydvendt. ​
  • Forspiring af kartofler gør vi i løbet af marts, så de er klar til at blive lagt i april.
    Vi anbefaler at de forspires, gerne et lyst sted ved omkring 10-15c, så spirerne er et par centimeter lange når du planter dem ud – Pas på de ikke bliver for lange, da de nemt kan knække når du lægger dem. En tom æggebakke er at anbefale til at placere dem i. ​Vi har masser af forskellige læggekartofler, fra meget tidlige til sene. Prøv lidt forskellige og find en favorit!
  • Du kan stadig nå at beskære æbler og pære – maks 20% af træet. Stenfrugt, som blomme og kirsebær beskæres efter blomstring til slut-sommer da du ellers risikere at der går sygdomme i træet.
  • Sidste års vækst på blåregnen skæres tilbage til 2-3 knopper før en hovedstamme.
    Husk at den gerne skal klippes to gange årligt for at få en god blomstring. Anden gang er i Juli/August hvor den klippes tilbage til 5-6 bladsæt efter blomstring
  • Klip efterårshindbær ned til jorden, når frost faren er væk.
  • De sommerblomstrende klematis kan beskæres let til hårdt (ned til omkring 30cm), kommer an på hvad man har brug for. Ofte er det nok at klippe de lange skud tilbage og tynde lidt ud, så du har en fint grenskelet tilbage. De forårsblomstrende, såsom Montana typerne, må først klippes tilbage umiddelbart efter blomstring, hvis det er nødvendigt.

Midt/slut

  • Deling af af sommerblomstrende stauder; De tidlige stauder såsom Iris deles bedst efter blomstring i juni-August. Planten skal gerne være et par år gammel så den har noget størrelse inden du begynder at dele. Husk at vande det efterfølgende år, da du har skåret den rodnet over.
  • Pil kan skæres hårdt tilbage for at få en tæt krone, du kan også skære din kornel tilbage hvis den er blevet for voldsom. Begge planter vokser ret kraftigt når de har fået fat, og tager bestemt ikke skade af at blive tyndet ud.
  • Når det begynder at blive varmere, så kan du begynde at sætte sætteløg og sommerblomstrende løg.
  • Klip sommerfuglebuske og syrenhortensia (​IKKE​ alm. hortensia) ⅔ tilbage ​når frostfare er væk
  • Med de relativ lune temperaturer vi oplever nu, kan du godt begyndte at gøde diverse planter. Ellers anbefaler vi at du rigtig starter din gødningssæson i april.

Find eventuelt mere inspiration og hjælp til haven, under “plantevejledninger”, eller besøg butikken – Vi har altid en kompetent medarbejder klar til at hjælpe dig. 
De bedste hilsner